søndag den 4. december 2011

Derfor skal man holde ind med salt!

Jeg har en svaghed for saltede tinge og sager: såsom Nettos enestående extra crispy chips med havsalt (chips hvor man rent faktisk kan se at det er kartofler de er lavet af), syltede agurker, saltede nødder....ja, jeg kan blive ved.

Men jeg salter til gengæld altid for lidt når jeg laver mad. Ikke bevidst, men bruger heller ikke bordsalt medmindre maden er på baby-mos niveau og er ikke til at spise for voksne mennesker. Det vil sige at jeg er obs på hvor meget salt der bliver indtaget i min lille familie.

For jeg vidste at for meget af det er usundt. Her er en lille artikel fra Søndagsavisen:

lørdag den 3. december 2011

Se hvad jeg fik :)

Havde fødselsdag i denne uge, og i dag kom mine forældre til hjemmebagte muffins og kaffe...og med gaver ! :)

Har længe gået og ønsket mig et par høretelfoner med de silicone-toppper som sidder ordentligt ind i øret og ikke falder ud. Så fik disse fine rød AKG med mikrofon (så de også kan bruges med iPhone). God lydkvalitet og anderledes design.



Samtidigt er jeg jo helt pjattet med Origins produkter. Har blandt andet deres Mega-Mushrum serum, perfekt til kombineret hudtype med T-zonen, og resten er fra the Perfect World. Har simpelhen været SÅ glad for den mærke i 3-4 år nu. Men man skal altid huske, før man kaster sig ud i et nyt produkt, først at prøve den og se om den passer til ens hud. Kender nemligt flere som spenderer hundredvis af kroner på noget som de ikke kan bruge fordi de ikke gad at tage en prøve først.

Og sidste år fik jeg en gaveæske fra min stedfar som indeholdt Ginger-perfume. Den blev jeg helt forelsket i - en varm duft, ikke for stærk til den daglig brug men samtidig heller ikke for let. Synes den passer både til sommer- og til vinterbrug. Så i dag fik jeg denne vidunderlige gave:


Jeg jublede !!! Og vi havde en meget meget hyggelig aften.

fredag den 2. december 2011

Give-away

Der er en give-away hos KreaKrilleR og præmien er en fantastisk pude! Man deltager ved at skrive en kommentar under indlægget på hendes blog lige her. Og her er et billede af pudderne:


Pøj-pøj :)

onsdag den 30. november 2011

En alternativ julesok

Midt i eksamensperioden skal man jo også have styr på adventskalenderen (som lille Meme, som hun selv kalder sig, skal have for første gang), lillepigens fødselsdag og jul. Fandt så denne ufærdige lomme til tremmesengen frem (fik syet én - og det var nok for hende, så denne forblev i gemmerne).


Der blev syet en bred kant, julebånd og et par stropper for sokken at hænge i (to for at den ikke skal hænge kun til den ene side og dermed blive ubrugelig til næste år) - vupti ! "Julesokken" færdig :)

tirsdag den 29. november 2011

Jakke-forelskelse

Så er der igen blevet tid til et indlæg. Jeg er i mellemtiden gået hen og blevet forelsket i denne jakke, dog i dens søster - den lange model:
Den er fra Designers Remix Collection fra sidste år. Hvis der er nogen der har set den i den helt fantastiske brune-bronze farve i den lange model, sig til! For jeg leder efter den.

Ovenstående jakke kan til gengæld købes her på dba.dk til 1000 kr. Når det er sidste års model, er det svært at finde det fra nyt, men jakken her er som ny.

PS Billedet er brugt med tilladelse fra jakkens ejer

fredag den 25. november 2011

Things I can't live without

Som overskriften siger er der et par ting, jeg ikke kan leve uden. Og de hedder: Chanel pudder og Touche Éclat fra YSL. Og de begge blev færdige i går på samme tidspunkt! I dag har jeg så været en tur i magasin og fik fornyet indholdet i min make-up taske:
Chanel's pudder er den bedste jeg har haft indtil nu - usynlig men med en god dækkeevne, perfekt til hverdags brug. De har så forbedret emballagen og nu kommer den både med svampen, som giver en bedre dækning a-la let foundation, og med børsten hvis man hurtigt gerne vil friske ansigtet op. Desuden har dens fine etui fået en elastik så den ikke glider af hele tiden! Det er da bare fantastisk!

Og Touche Éclat er en must-have - den er sublim til at dække både mørke rande under øjnene og samtidigt fungerer som et dækstift. Dog skal man være sikker på at man har fat i den rigtige farve, som passer til ens hud. Min er nr.1 med rosa undertone, og den passer til min lyse hud.

Desuden fik jeg en prøve af parfumen Chanel nr. 5, som jeg aldrig turde at købe - tænkte duften vil være for "dame-agtig" til mig. Men nej, den er lige mig :) så den bliver hurtigt skrevet op på min ønskeliste.

Nå ja, har også bestilt en sådan én:
Billedet er taget fra www.arganmax.dk hvor man kan købe denne olie. Den bliver kaldt for Marokkos guld og skulle være god til hele kroppen og håret. Og jeg er for resten kommet frem til at ArganMax er af den højeste kvalitet. Den er koldpresset og der på den måde er beholdt flere vitaminer end hvis den skulle været fremstillet på en anderledes måde.

Jeg var så heldig at finde én på trendsales som sælger dem noget billigere. Du kan finde hende lige her.

tirsdag den 22. november 2011

Synes denne uldfrakke fra Remix Collection er fantastisk! Fandt den lige her og det var kærlighed ved første blik. Desværre ligger budgettet ikke op til sådan et dyrt køb denne vinter, så jeg må nøjes med at kigge :(

fredag den 18. november 2011








Så har jeg også sat min fod i blog-universet :) Og vil starte med at vise noget frem af det jeg lavede til min datter :) Opskriften på dukkerne fandt jeg på nettet, opskriften på babushka-dukken er fundet her: http://tusindfryd-blog.blogspot.com/2011/01/diy-babushka.html.